Tempus

Tempus (tid) betegner inden for grammatik de bøjningsformer af udsagnsord (verber) der placerer handlingen i tid i forhold til andre handlinger og i forhold til fortælleren (narrator). Det enkelte sprog har ikke alle de angivne former; men der er tale om et samlende, overordnet verbalskema, der imidlertid tager udgangspunkt i europæiske sprog.

Der er (i visse tilfælde) forskel på grammatisk tid og dagligdags tid, især i bisætningers tidsfølge, hvor verbet kan stå i en anden grammatisk tid end den tid den logisk set udtrykker.

De primære tider er datid (præteritum og/eller imperfektum), nutid (præsens) og fremtid (futurum).

De sekundære tider relaterer sig til de respektive primære tider og er førdatid (pluskvamperfektum), førnutid (perfektum) og førfremtid (futurum exactum eller futurum perfektum).

De tertiære tider, der betegner en fremtid i forhold til de primære tider, findes kun teoretisk på dansk, og da kun til at beskrive anvendelsen i andre sprog som f.eks. spansk.

Tidsakserne til højre viser forholdene mellem nogle af tiderne, først med danske betegnelser og dernæst med grammatisk fagterminologi (latin).